Hvad er livsfaser?

En livsfase er en periode af livet, der skaber særlige behov for
medarbejderne i forhold til arbejdspladsen. En fase kan gennemleves
mange gange på forskellige måder eller vare hele livet, og de
fleste faser er helt aldersuafhængige.

Omsorgsfasen

I løbet af et arbejdsliv oplever de fleste før eller siden en periode, hvor de får behov for at geare ned på arbejdet for at yde omsorg for en pårørende. Som oftest handler det om, at medarbejderen får børn.

Leve livet-fasen

I ”Leve livet-fasen” har medarbejderen et stort behov for at bruge
tid på spændende og udfordrende aktiviteter som rejser, sport,
kulturoplevelser og foreningsarbejde.

Fuld fart frem-fasen

Der skal fuld fart på karrieren. Fokus ligger på arbejdet og på at opnå resultater, som kan omsættes i karrierefordele. Medarbejderen er målrettet mod at nå mål i arbejdssfæren og nedprioriterer andre områder.

Udviklingsfasen

Faglig udvikling er omdrejningspunktet i udviklingsfasen. Medarbejderen
brænder for at gøre sit arbejde så godt som muligt. Ikke
fordi det giver mulighed for forfremmelse, men fordi arbejdet
er spændende i sig selv.

Refleksionsfasen

Hvad nu? Spørgsmålet melder sig, når man ikke er udsat for de
store begivenheder i livet, og man er veletableret både i arbejdslivet
og familielivet. Når man ikke er tvunget til at udvikle sig ved at reagere på
begivenheder i livet, åbner der sig en mulighed for mere proaktivt
at forme arbejds- såvel som fritidsliv.

Kroppen siger stop-fasen

Når kroppen siger stop, oplever man begrænsninger i forhold til
sine muligheder i arbejdslivet. Bliver man ramt af stress, fysisk/
psykisk nedslidning, sygdom eller ulykke har det store konsekvenser
for, hvilke arbejdsfunktioner man kan udfylde, og hvordan det
videre arbejdsliv og også privatliv tegner sig.

Vil det hele-fasen

I "Vil det hele-fasen" vil man gerne nå det hele - både at have et familieliv med børn og overskud, samtidig med at man ønsker at udvikle sin karriere. Mange konflikter i denne fase er relateret til tid.

Turbulensfasen

Her oplever man at blive ramt af flere vigtige livsbegivenheder inden for det samme tidsrum. Dette kan påvirke en medarbejder så meget, at begivenhederne får konsekvenser for behov og ønsker i forhold til arbejdspladsen.

Livsfaser – Arbejdslivet i et nyt perspektiv

Finansforbundet har valgt at arbejde med livsfaser, da det åbner mulighed for at udvikle arbejdsvilkår, som sikrer en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv til gavn og glæde for både medarbejder og arbejdsplads. I denne forbindelse har Finansforbundet udgivet et katalog omhandlende Livsfaser.

Hvordan bruger jeg livsfaserne?

Livsfasetankegangen skal skabe forståelse for forskellige behov i forskellige faser af livet. Alt efter hvilken rolle du har, kan du anvende kataloget forskelligt.

Kontakt os hvis du er i tvivl

Linda Fauerholm

Økonomisk-politisk konsulent Politisk afdeling, Analyse

Tlf: 32 66 14 77

M: 21 42 5 725

 

 Relaterede arrangementer

 
Der blev ikke fundet nogen relaterede arrangementer
 

 Relaterede publikationer

 
 

 Relateret indhold

 
MERE OM EMNET

Alle

Artikler fra Fagligt nyt

13/10/2011

Lang daglig rejsetid øger risiko for skilsmisse

Pendlere med lang daglig rejsetid har 40 pct. højere risiko for at blive skilt end andre, fremgår det af en svensk undersøgelse fra Umeå Universitet lavet af kulturgeograf Erika Sandow.

Artikler fra Fagligt nyt

16/6/2011

Indeks for et bedre liv

Indeks for et bedre liv er et nyt værktøj fra OECD - de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation. Værktøjet (på engelsk) er en del af et større OECD-Better Life-initiativ, der sigter mod at gøre det muligt at måle og sammenligne trivsel i bredeste forstand i OECD-landene.

Artikler fra Fagligt nyt

19/4/2011

God arbejdsevne midt i livet er indikator for sund alderdom

Personer, der er i god fysisk og psykisk form midt i livet, har større chance for også at have et godt helbred og en god arbejdsevne, når de bliver gamle. Det viser ny forskning fra Finland.

Artikler fra Fagligt nyt

17/2/2011

Alder ingen hindring for at arbejde

For de fleste er 65 år lig med folkepension, ferie og frihed. Men 25.000 har foretrukket at blive på arbejdsmarkedet efter 65-årsdagen. 200 danskere over 80 år var sidste år i arbejde, og den ældste på arbejdsmarkedet er 97 år.

Hvilke nyheder vil du gerne se her?
Gå til Nyheder og sammensæt DIN nyhedsstrøm >