Kodeks for god outplacement i Finanssektoren

    Disse etiske retningslinjer vil give en vis beskyttelse af medarbejderen og ikke mindst give medarbejderne ro til at overveje deres situation, inden de skal tage stilling til, om de ønsker outplacement.

    1. ​Valg af outplacementfirma og udformning af outplacementaftale bør aftales med den faglige repræsentant.
    2. Outplacementforløbet bør varetages af en tredjepart uden for virksomheden.
    3. Informationsmøder, hvor outplacementfirmaet informerer de afskedigede om deres tilbud, bør tidligst ligge ca. en uge efter afskedigelsen.
    4. Den indledende kontakt mellem den afskedigede og outplacementfirmaet bør være en individuel samtale, der afholdes inden beslutningen om outplacement skal træffes. Denne samtale kan finde sted, så snart den afskedigede ønsker det, fra og med dagen for afskedigelsen.
    5. Medarbejderen bør have en rimelig frist til at træffe beslutning om outplacement, hvilket er ca. 14 dage, men samtidig må beslutningen ikke udskydes unødigt længe. 
    6. Virksomheden må kun på medarbejderens eget initiativ eller forudgående accept udlevere private kontaktoplysninger til outplacementfirmaet.
    7. Outplacementfirmaet bør forpligte sig til at behandle følsomme oplysninger om medarbejderne og virksomheden fortroligt. 
    8. Outplacementfirmaer, der benytter persontest, bør følge branchens etiske normer for dette og udelukkende lade hertil certificerede konsulenter udføre testen. Resultaterne af en test skal altid præsenteres for den testede på en forståelig måde og med mulighed for dialog, spørgsmål og kommentarer fra den testede.
    9. Outplacement skal tage udgangspunkt i den afskedigedes behov og individuelle målsætninger. Den afskedigede skal tilknyttes en fast konsulent/kontaktperson. Der skal som minimum tilbydes 8 samtaler af 1-2 timers varighed.
    10. Det er vigtigt at outplacementforløbet indeholder afklaring af både faglige og personlige kompetencer og præferencer, såvel som praktiske værktøjer til jobsøgning, udarbejdelse af CV/ansøgninger og praktisk træning i jobsamtale og anvendelse af netværk.
    11. Netværks - og temaaktiviteter kan indgå som supplerende elementer i det samlede outplacement forløb.


    12. Hent kodekset som PDF

    Kontakt os hvis du er i tvivl

    Kim Erdmann

    Faglig konsulent Medlemsafdeling, Rådgivning

    Tlf: 32 66 14 09

    M: 61 55 35 33

    ANDRE EMNER

    Alle

    Artikler fra Fagligt nyt

    15/3/2012

    Hver anden dansker bliver fyret

    ”En fyring er ikke noget at være flov over. Din nabo har også prøvet det”, sådan skriver Søndagsavisen på baggrund af undersøgelse, Fagforeningen Djøf har lavet i 2011.

    Artikler fra Fagligt nyt

    19/4/2012

    Objection, your honor!

    Erfaringen viser, at langt de fleste tvister i praksis finder deres løsning i mindelighed mellem parterne, men ind imellem sker det, at medlem og arbejdsgiver ikke kan nå til enighed – og hvad sker der så?

    • 1

    Artikler fra Nyhedsbrevet Finans

    17/4/2012

    215 fyringer i årets første tre måneder

    10 virksomheder har skilt sig af med til sammen 215 ansatte siden årsskiftet, viser en opgørelse fra Finansforbundet. Flest er forsvundet fra Nykredit, Danske Bank og Nordea. Trods tusindvis af afskedigelser de seneste år er ledighedsprocenten blandt Finansforbundets medlemmer relativ beskeden på 2,5, hvilket glæder forbundsformand Kent Petersen.

    • 2

    Pressemeddelelser

    9/2/2012

    Nedskæringer i Danske Bank løser intet

    Basisforretningen kører fint i Danske Bank, og derfor er der ikke færre opgaver til medarbejderne. ”Det tænder nogle advarselslamper hos Finansforbundet, når banken alligevel mener, man kan klare sig med 2.000 færre medarbejdere”, siger formand Kent Petersen.