Fleksibel arbejdstid var et af de store slagnumre ved sidste overenskomst. Nu havde man for alvor taget hul på fremtiden og skabt grundlaget for et arbejdsmarked, der i højere grad kunne imødekomme både arbejdsgivernes og medarbejdernes individuelle behov.
Kort tid efter blækket på aftalen var tørt, kom der en finanskrise, som betød, at der var helt andre alvorlige ting på dagsordenen. Mange mistede deres job, og endnu flere frygtede for deres job. Det har formodentligt været en af forklaringerne på, at overenskomstens muligheder for fleksibel arbejdstid er brugt i meget lille omfang.
Kun fire virksomheder indgik de lokalaftaler, der var forudsætningen for at bruge mulighederne, nemlig Nordea, Spar Nord, Ringkjøbing Bank og Sydbank. Danske Bank fik dispensation til at gøre aftalen til en del af sin overenskomst.
Men én ting er at indgå en lokal aftale, en anden ting er at bruge aftalen i hverdagen. Det er der endnu færre, der har gjort.
Hverken Nordea eller Sydbank har indgået individuelle aftaler med medarbejdere, der ønsker et mere fleksibelt arbejdsliv. Danske Bank er i gang, men opfatter det som en forsøgsordning, som man ikke har lyst til at udtale sig om endnu. I Sydbank er forklaringen på den manglende brug af ordningen, at fleksibiliteten blev væsentligt stækket af, at Finansforbundet fik indført, at en aftale kun måtte komme i stand på medarbejdernes initiativ. Men selv de muligheder, Sydbanks aftale faktisk åbnede for, som fleksibel arbejdstid i forbindelse med uddannelse eller større projekter, er ikke blevet anvendt af medarbejderne. Nordea håber at have skabt en teknisk platform, så man kan åbne ballet i løbet af første halvår af 2010.
Gør op med vanerne
Kun Spar Nord har for alvor taget fleksibiliteten til sig. Det er dog fortsat kun ni af bankens 1.500 medarbejdere, der har fået en aftale om fleksibel arbejdstid, men bankens HR-chef, Inge Møller, er sikker på, at aftalen er kommet for at blive.
”Vi er glade for, at vi er kommet i gang, for medarbejderne har brug for den fleksibilitet”, siger hun.
Inge Møller har sammen med tillidsmændene været ude i bankens filialer og fortælle om mulighederne.
At der alligevel ikke er flere, der bruger fleksibiliteten, forklarer hun med, at vi meget hurtigt indretter vores liv efter faste mønstre og vaner, herunder også forholdet mellem arbejdsliv og privatliv.
”Som regel skal der en ændring i medarbejderens livssituation til for at komme i tanke om, at der faktisk er andre muligheder”, siger Inge Møller.
En hel fridag
Den mest anvendte mulighed i Spar Nord er en uændret arbejdstid inden for en måned, men med en anden placering.
Det er netop den mulighed, erhvervsrådgiver Mette Zimmer, Spar Nord i Århus, har brugt.
”Da jeg fik et nyt job i banken som erhvervsrådgiver, var arbejdstiderne pludselig nogle andre. Blandt andet møder vi tidligere end privatkunderådgiverne. Det betyder almindeligvis, at vi går et par timer tidligere en enkelt dag om ugen”.
Men Mette Zimmer havde rigtigt svært ved at komme ud af døren den dag, hun sådan set skulle tidligt hjem. Der var altid en telefon, der lige ringede, eller en mail, der lige skulle besvares. Hun tog konsekvensen og fik aftalt med sin chef, at hun til gengæld for de dage, der var fra et kvarter til en halv time længere end den normerede arbejdstid, tog helt fri hver fjerde mandag.
”Det er skønt at have en hel fridag, hvor man kan sove længe og ordne alle de praktiske ting. Jeg er enormt glad for ordningen, som selvfølgelig kun kan lade sig gøre med gode kolleger, der er så fleksible, at de dækker mig af, når jeg har fri”.
En krise kom i vejen
Også Finansforbundets formand, Kent Petersen, mener, at fleksibiliteten er en nødvendig ingrediens på det moderne arbejdsmarked.
”Men muligheden blev udtænkt i en periode med mangel på arbejdskraft, og så kom der lige en krise, der i hvert fald ikke gjorde det oplagt at sætte den ugentlige arbejdstid op. Og vi må nok indrømme, at regelsættet er lige en tand for kompliceret”, siger han.
En af de helt store øvelser til næste overenskomstforhandlinger bliver ifølge Kent Petersen at forenkle overenskomstens mange regler, ikke bare omkring den fleksible arbejdstid, men over en bred kam.
”Den fleksible arbejdstid er et godt produkt og et fantastisk godt værktøj, men vi skal have det evalueret og forhåbentligt gjort det meget mere smidigt, så mange flere bliver inspireret til at bruge det”. siger Kent Petersen.
Anders Jensen, formand for FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), er enig.
”Den fleksible arbejdstid er et værktøj, vi er glade for at have i værktøjskassen. Så er det op til den enkelte virksomhed at udnytte det så godt som muligt, så det passer til virksomhedens behov”.
Reglerne ifølge OK 2008
At man lokalt på virksomheden aftaler, at arbejdsugen kan reguleres op og ned for op til et år ad gangen. Arbejdsugen må dog ikke være længere end 42,5 timer om ugen i gennemsnit. Og den aftalte arbejdstid og eventuelt merarbejde må ikke overskride 48 timer om ugen.
Når den lokale aftale er på plads, skal der ydermere en individuel aftale i stand for den enkelte medarbejder. En aftale, der kan opsiges fra begge parter med én måneds varsel.
Man kan aftale, at timer spares op i en timebank, og i det tilfælde skal der også være en aftale om, hvordan man afvikler sit ”tilgodehavende”. Eller man kan vælge at få timerne udbetalt.
De regler ønsker Finansforbundets formand, Kent Petersen, at forenkle ved næste overenskomst.
|
|