​Lad det være sagt med det samme: Overenskomsten blev til efter et langstrakt og kompliceret forløb, fordi der var ganske få penge at gøre godt med. Den økonomiske situation i sektoren og hele samfundsøkonomien lagde nogle temmelig snævre rammer om midlerne i de hårde, men konstruktive, forhandlinger.

Derfor kan vi også være tilfredse med resultatet, som vi er glade for, at I har taget til jer. Vi har for eksempel fået nye arbejdstidsregler, der på en helt ny måde giver medarbejderne mulighed for at tilrettelægge hverdagen og spare timer til frihed eller udbetaling op i en timebank. Alle medarbejdere får nu også ret til kompetenceafklaring, der skal ruste den enkelte til fremtiden. Og set i lyset af at der flere steder i sektoren er varslet nedskæringer, er det også afgørende, at vi nu har fået en god og tidssvarende outplacementordning for alle.

Finansforbundets medlemmer har sagt ja til en ansvarlig overenskomst. Derfor har det også undret, at vi har kunnet læse historier om, at selvsamme arbejdsgivere, som opfordrer til løntilbageholdenhed fra medarbejderne, langtfra har ladet de samme krav lyde over for egne direktioner.

Direktionslønningerne er af mange grunde helt principielt et anliggende for den enkelte banks bestyrelse. Men både udviklingen, signalet og timingen er mærkværdig. Den økonomiske situation kræver ansvarlighed fra hele samfundet – også fra den finansielle sektor. Den har medarbejderne vist, og det burde ledelserne også gøre.

Finansforbundet ønsker ansvarlighed over for aktionærer, men så sandelig også over for samfund og medarbejdere. 37 procent af medlemmerne er bekymret for at blive arbejdsløse, og 44 procent mener, at de mange afskedigelsesrunder har skadet åbenheden på arbejdspladsen og skabt en kultur, hvor alle er sig selv nærmest. Det er en skræmmende udvikling, som koster rigtig meget energi hos de medarbejdere, der løber meget stærkt for at følge med – og desværre også for at få frygten for fyringer på afstand.

Ledelserne har et helt grundlæggende ansvar for, at medarbejdernes ressourcer bruges på produktivitet og ikke på frygt. Sker det ikke, er konsekvenserne klare. Både for virksomhedens bundlinje og for medarbejdernes helbred og trivsel.