Vi har brug for ro

Del siden:

Forbundet mener

Vi har brug for ro

    04/01/2012 - Kent Petersen, Michael Budolfsen, Solveig Ørteby

    Siden krisen tog fat i Danmark, er omkring 5.000 arbejdspladser i finanssektoren gået tabt. Også i det år, vi netop har forladt, har mange medlemmer af Finansforbundet oplevet at miste deres job. Det er en personlig katastrofe for den enkelte, og derfor gør Finansforbundet sit ypperste for at stå bi med både kollektiv og individuel bistand. Vi kæmper for ordentlige vilkår i forbindelse med massefyringer, og vi tilbyder vores medlemmer individuel bistand og rådgivning, der hjælper dem videre i arbejdslivet. Og vores indsats gør en forskel. Det fortæller vores medlemmer os, og det understøttes af det lave ledighedstal i sektoren.

    ​Vi har gennem de seneste godt tre år hørt mange historier om, at kunderne, aktionærerne og måske endda staten betaler, når det går dårligt for bankerne. Men vi hører sjældent historien om de personlige omkostninger, det har for de medarbejdere, der mister deres job i samme ombæring. Finansforbundet savner ærligt talt at se nogle arbejdsgivere, som tager det meget mere alvorligt at have ansatte. Det indebærer nemlig et ansvar. Den seneste tid har fyresedlerne ligget for løst i hænderne på nogle arbejdsgivere, og vi kunne godt ønske os, at ledelserne fremover slår koldt vand i blodet og tænker sig om en ekstra gang, inden de skærer dybt i medarbejderstaben. Det er mennesker og deres familier, det handler om, og fyringer bør være absolut sidste udvej.

    Rigtig mange af jer er bekymrede for at miste jeres job. Det viser vores undersøgelser. Det giver dårligt arbejdsklima og kan i grelle tilfælde udvikle sig til helbredstruende stress. Vi har som medarbejdere brug for ro, så vi igen kan finde arbejdsglæden frem.

    Og ro, det har de finansielle virksomheder såmænd også brug for. Desværre er det snarere usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe af krav og reguleringer, der præger vores sektor. Og det gavner ikke de virksomheder, der kæmper for at komme på fode og genvinde sin rolle som vækstmotor i det danske samfund. Finansforbundet er enig i meget af den nye regulering i kølvandet på krisen. Så længe den er nødvendig og fornuftig. Men man skal ikke kritikløst regulere og stramme på skruerne, hvis man vil bevare en levedygtig finansiel sektor. For der er en grænse for, hvor meget man kan stresse selv veldrevne banker. Derfor er det vigtigt, at lovgiverne og Finanstilsynet er bevidst om sit ansvar og arbejder for at skabe ro og stabilitet i sektoren. Det vil hele Danmark få mest glæde af.

    Det er i svære tider, man beviser sit værd. Det synes vi, at Finansforbundet allerede har gjort, og vi kan love, at det vil vi også gøre i 2012. Og vi håber, I er med om bord, for mere end nogen sinde er det nødvendigt, at vi holder fast i fællesskabet.

    Godt nytår!

    Kent Petersen, formand

    Michael Budolfsen, næstformand

    Solveig Ørteby, næstformand

     

    Kontakt os hvis du er i tvivl

    Annemette Waagensen

    Kommunikationskonsulent Politisk afdeling, Kommunikation

    Tlf: 32 66 14 83

    M: 61 55 35 30

    SENESTE NYHEDER

    Alle

    Artikler fra Fagligt nyt

    20/12/2012

    Lønnedgang redder ingen banker

    Krisen i SAS og de efterfølgende krav om lønnedgang for personalet kan starte et lignende pres i andre brancher. Men Finansforbundet afviser, at lønnedgang er en holdbar løsning. ”Det er helt urealistisk at tro, at den økonomi, der ligger i, at medarbejdere går ned i løn, vil kunne redde et skrantende pengeinstitut”, siger forbundsformand Kent Petersen.

    • 12

    Artikler fra Magasinet Finans - Leder

    27/3/2013

    Finansansatte er aktiver!

    Den finansielle sektor lever af den værdi, du og dine kolleger hver dag er med til at levere. Det skaber ikke kun værdi for din virksomhed, men så sandelig også for samfundet. At sektoren faktisk er en afgørende driver for samfundsøkonomien, er dog desværre et faktum, som åbenbart hurtigt lader til at ryge i glemmebogen i det gængse politiske perspektiv på rammerne for de finansielle virksomheder. Der er helt grundlæggende behov for bedre forståelse for den værdi, der skabes i den finansielle sektor – og den forskel, som medarbejderne gør.

    Artikler fra Nyhedsbrevet Finans

    4/2/2013

    Flere medlemmer end før krisen

    På trods af at 7.500 job er forsvundet i sektoren de seneste fem år, og mange er søgt over i andre brancher, hvor de er underlagt andre overenskomster, har Finansforbundet pr. 1. januar 2013 lidt flere medlemmer end pr. januar 2008.

    • 8

    Artikler fra Magasinet Finans - Leder

    8/1/2013

    Den rigtige bagage

    2012 tegner desværre et billede af atter et år i afskedigelsernes tegn i den finansielle sektor. Det er den triste status i en sektor under hastig forandring, men selvom vejen tilbage i arbejde er blevet længere for de afskedigede, har finansansatte en solid kompetencebagage, der stadig efterspørges – også i andre brancher.

    Artikler fra Magasinet Finans - Leder

    27/11/2012

    Hverdag og fest

    I løbet af de seneste uger har DR udlagt baggrunden for finanskrisen i programserien ”Sikke en fest”, mens Ekstra Bladets skingre opfordring har lydt ”Bank din bank” i mere end en måned.

    • 4

    Artikler fra Magasinet Finans

    2/5/2013

    Frivillig gældsrådgivning er et hit

    Siden frivillig gældsrådgivning startede op i 2009, er tusindvis af danskere strømmet til for at få hjælp med deres økonomiske problemer. Succesen har været så stor, at Socialministeriet har øget den oprindelige bevilling fra 16 millioner til 38,8 millioner kroner, og mange bankrådgivere har allerede meldt sig som frivillige. I København er der endda ventelister

    Artikler fra Magasinet Finans - Leder

    2/5/2013

    Et spørgsmål om tillid

    Fornuftig finansiel rådgivning om privatøkonomien er en helt væsentlig del af danskernes hverdag. Den bidrager nemlig til, at det økonomiske fundament for alle de vigtige ting i livet er på plads, og derfor er det et anliggende, der handler om tillid.

    Artikler fra Nyhedsbrevet Finans

    30/4/2013

    Frivillig gældsrådgivning er et hit

    Siden frivillig gældsrådgivning startede op i 2009, er tusindvis af danskere strømmet til for at få hjælp med deres økonomiske problemer. Succesen har været så stor, at Socialministeriet har øget den oprindelige bevilling fra 16 millioner til 38,8 millioner kroner, og mange bankrådgivere har som Nicolai Bjerregaard Raal (billedet) allerede meldt sig som frivillige.

    • 20
    Hvilke nyheder vil du gerne se her?
    Gå til nyhedsoversigten og sammensæt DIN nyhedsstrøm >