Konflikten mellem lærerne og KL har efterladt den danske model med nogle alvorlige ridser i lakken, og der er åbnet en glidebane med fare for at forplante sig til andre dele af arbejdsmarkedet. Det er et principielt problem, som har betydning for hele fagbevægelsen og i sidste ende for dig og dine rettigheder.

Fornuftig finansiel rådgivning kan være helt afgørende for rigtig mange menneskers økonomiske velbefindende, men der er himmelvid forskel på rammer, krav og regulering i de forskellige situationer, hvor forbrugeren står over for varen finansiering i forskellig form og indpakning. Der er brug for rigtig rådgivning i rigtige rammer.

​Forhandlingerne om lærernes overenskomst har været igennem en turbulent tur i mediemøllen og starter nu i forligsinstitutionen. Forløbet er problematisk, da Danmark har brug for respekt for den danske aftalemodel og mulighed for reelle forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra Christiansborg.

​Rygterne om en stigning i lønsumsafgiften florerer igen som del af regeringens konkurrenceevnepakke. Politikerne på Christiansborg må snart forstå, at sektoren er en helt central driver for samfundsøkonomien, og at en forhøjelse af lønsumsafgiften vil være katastrofal for både beskæftigelse og vækst.

De seneste dages regnskabsaflæggelser tegner positivt for sektoren, men reaktionen skal ikke blot være krav om yderligere forøgelse af afkast og kapitalforrentning. Den finansielle sektor har brug for langsigtet og sund drift med ansvarligt fokus på medarbejderne som helt centralt aktiv.

Vi har gennem lang tid efterlyst ledelser, der står på mål og tager ansvar. Derfor må vi også kvittere for Eivind Koldings kronik i dagens Politiken, hvor udmeldingerne fra Danske Banks topchefs lover godt for bankens linje fremover.

Genskabelsen af tillid er en altafgørende udfordring for den finansielle sektor, som Finansrådets formand, Michael Rasmussen, ganske rigtigt påpegede ved rådets årsmøde mandag d. 3. december. Det er positivt at se Finansrådet offensivt og konkret på banen i det ærinde.

Tønder Bank er et konkret og rystende eksempel på, at bestyrelsesarbejde i den finansielle sektor er en meget alvorlig sag, som kræver et dybt kig på kompetencer og mod.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening var i går d. 31. oktober ude i et ærinde med højspændt retorik og mærkværdige ordbilleder om Finansforbundets reaktion på fyringsplanerne i Danske Bank.

Rollen som aktionær kræver professionalisme og engagement i den finansielle sektor. Både for sektorens og samfundets skyld bør der derfor også tages aktivt medejerskab i de pengeinstitutter, som staten midlertidigt er involveret i.

Dagpengepolitikken skal ikke kun gøres til et spørgsmål om at tage en tur med grønthøsteren. Det er fornuftigt at justere på dagpengesystemet, men de ledige skal have bedre muligheder for opkvalificering, uddannelse og optjening.

Langt de fleste danske lønmodtagere er gået ned i realløn i løbet af det seneste år, mens den danske konkurrenceevne er i klar bedring, kan man læse i dagens udgave af Børsen. Det giver naturligvis kun mening, hvis ansvarligheden fra lønmodtagerne omsættes til fokus på vækst og jobskabelse frem for hurtige afkast.

Nyt lovforslag ligestiller psykisk arbejdsmiljø med fysisk arbejdsmiljø. Det vil forhåbentlig skubbe til arbejdsgivernes lyst til at gøre en aktiv indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø for de ansatte i finanssektoren.

Finansforbundet er modstander af lønsumsafgiften i den finansielle sektor, fordi det er en skat på medarbejderne, og på den vis er den et direkte incitament til at skrue ned for antallet af medarbejdere.

En øget lønsumsafgift vil koste arbejdspladser, vækst og provenu. Det er hovedbudskabet i den kampagne, som Finansforbundet lancerer torsdag 31. maj mod forhøjelsen af lønsumsafgiften i regeringens udspil til en skattereform.

Selvom omstændighederne sådan set er triste, ser løsningerne for Sparekassen Østjylland og Spar Salling ud til at være fornuftige for både lokalsamfundet, kunder og medarbejdere. Det tyder på, at de politiske instrumenter i bankpakkerne fungerer.

Kære Mette Reissmann. Jeg vil gerne bede om en forklaring på din kommentar i Berlingske lørdag. Du udtaler at »bonusser til de ansatte ligefrem kan være med til at forrykke, hvordan enkelte mennesker bliver rådgivet«. Det er en alvorlig anklage mod bankrådgiverne, men endnu værre - det strider mod sandheden.

I Børsen kan man den 10. januar læse om Vestjysk Bank, der angiveligt har problemer. Og det - ifølge Børsen - problemer, som resten af sektoren ikke har lyst til at hjælpe banken med.

Siden krisen tog fat i Danmark, er omkring 5.000 arbejdspladser i finanssektoren gået tabt. Også i det år, vi netop har forladt, har mange medlemmer af Finansforbundet oplevet at miste deres job. Det er en personlig katastrofe for den enkelte, og derfor gør Finansforbundet sit ypperste for at stå bi med både kollektiv og individuel bistand. Vi kæmper for ordentlige vilkår i forbindelse med massefyringer, og vi tilbyder vores medlemmer individuel bistand og rådgivning, der hjælper dem videre i arbejdslivet. Og vores indsats gør en forskel. Det fortæller vores medlemmer os, og det understøttes af det lave ledighedstal i sektoren.

Enhver medarbejder i sektoren ved, at bankdrift er blevet en kompleks affære, der stiller store kompetencekrav. Sagen om Roskilde Bank viser, at det er helt vitalt, at også bestyrelsen har kompetencerne til at holde trit med forretningen. Når en lokal bank pludselig vokser ud af de lokale rammer, må generalforsamlingen sikre, at sammensætningen af bestyrelseskompetencerne vokser med.

I stedet for passivt at stille garantier, så ligger det lige til højrebenet, at staten skyder kapital i de bæredygtige banker til gengæld for aktier og aktivt medejerskab.