Hvornår er man egentlig gravid?

Del siden:

Hvornår er man egentlig gravid?

    Ligebehandlingsloven beskytter gravide mod opsigelse. Der er ikke tale om et egentligt forbud mod at opsige gravide medarbejdere, men en opsigelse må ikke være begrundet i netop graviditeten. For at sikre, at beskyttelsen har den ønskede effekt, er bevisbyrdereglerne ved opsigelse af gravide medarbejdere skærpede, så det er arbejdsgiverne, der skal kunne bevise, at en opsigelse ikke er begrundet i graviditet.

    ​I retspraksis stilles der store krav til en arbejdsgivers bevis i denne type sager, og i de fleste tilfælde har arbejdsgiveren ikke kunnet løfte beviset og har derfor måttet betale en godtgørelse til den opsagte.

    Spørgsmålet om, hvornår man så egentlig er gravid, er særlig vigtigt i disse tider, hvor opsigelser næsten er blevet en del af hverdagen.

    Hvis man formår at blive gravid ved naturmetoden, er det forholdsvis enkelt at konstatere, hvornår man er gravid. Hvis man fortæller sin arbejdsgiver om de lykkelige omstændigheder, er man sikret beskyttelsen og kan koncentrere sig om sin voksende mave. Mange vil gerne vente med at fortælle om graviditeten, til "den er helt sikker", og det er forståeligt nok, men det kan være lidt risikabelt. For at være helt sikker på at få beskyttelsen fra ligebehandlingsloven anbefaler vi, at man afslører hemmeligheden - hellere før end siden.

    Hvis det at blive gravid kræver lidt hjælp, bliver det straks sværere at fastslå, hvornår graviditeten, og dermed beskyttelsen, indtræder.

    Er man beskyttet, hvis man er i fertilitetsbehandling? Fertilitetsbehandling kan være en meget langvarig proces, som starter med udredning hos egen læge, der efterfølges af hormonbehandlinger med videre og forhåbentlig slutter med opsætning af befrugtede æg. Kan man være beskyttet mod opsigelse under hele denne proces?

    De fleste vil vel tænke, at man ikke er gravid, før man er gravid - men så enkelt er det nu ikke. Det følger af retspraksis, at man er omfattet af den bestemmelse, der beskytter gravide, når man forsøger at blive gravid (og altså ikke er gravid endnu) ved hjælp af kunstig befrugtning. Bevisbyrden er dog lidt anderledes, når man ikke er helt gravid - endnu.

    I en ny sag har Vestre Landsret taget stilling til, om man så også er omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelse, hvis man er i den helt indledende fase af en fertilitetsbehandling, hvor ens egen læge undersøger, hvilken form for fertilitetsfremmende behandling der er egnet. Konklusionen blev, at man ikke er beskyttet af ligebehandlingsloven, når man er i den indledende fase. Beskyttelsen indtræder altså først, når man begynder på den egentlige graviditetsfremmende behandling.

    Det næste spørgsmål, der melder sig, er: Hvornår anses man så for at være gravid, hvis man er i graviditetsfremmende behandling? Er det, når ægget er befrugtet med sædcellen i et reagensglas?

    Spørgsmålet er vigtigt, fordi bevisbyrden ændrer sig, når man er blevet gravid. EU-Domstolen har konkluderet, at beskyttelsen (og dermed den skærpede bevisbyrde) først indtræder, når det befrugtede æg er opsat i kvindens livmoder. Det vil sige, at det ikke er nok, at ægget er befrugtet uden for livmoderen.

    Nu er spørgsmålet også blevet behandlet nærmere ved en dansk domstol, hvor man nåede frem til, at man først er beskyttet med den særlig skærpede bevisbyrde, når det er muligt at konstatere, at man er gravid. Det er man først i stand til, cirka 14 dage efter det befrugtede æg er opsat i livmoderen. Bliver man opsagt, efter ægget er opsat - men inden man kan konstatere graviditet - vil man altså være beskyttet mod opsigelse, men bevisbyrden er lettere at løfte for arbejdsgiveren, og beskyttelsen altså ikke helt så god.

    Som det fremgår, er det ikke så let at finde ud af, hvornår man egentlig er gravid og nyder godt af den særlige beskyttelse. Retstilstanden er under konstant udvikling, og det er derfor ikke til at sige, om tidspunktet for beskyttelse vil ændre sig - men i skrivende stund må man konkludere, at man er godt beskyttet mod opsigelse på grund af graviditet, når graviditeten kan konstateres. Man vil også være beskyttet inden da - for eksempel fordi man er påbegyndt graviditetsfremmende behandlinger og har fortalt sin arbejdsgiver om det - men i den situation er bevisbyrden anderledes, og beskyttelsen svagere.

    Gode råd

    Man behøver ikke at fortælle sin arbejdsgiver om sin graviditet før tre måneder før termin (hvis det kan skjules så længe), men det kan være en god ide at afsløre sin tilstand for at sikre sig beskyttelse mod opsigelse i graviditeten - eller under fertilitetsbehandling.

    Derudover anbefaler vi, at man altid sikrer sig skriftlig dokumentation for, at man har fortalt sin arbejdsgiver om graviditeten/fertilitetsbehandlingen.

    Kontakt os hvis du er i tvivl

    MERE OM EMNET

    Alle

    Det juridiske hjørne

    5/1/2012

    Hvornår er man egentlig gravid?

    Ligebehandlingsloven beskytter gravide mod opsigelse. Der er ikke tale om et egentligt forbud mod at opsige gravide medarbejdere, men en opsigelse må ikke være begrundet i netop graviditeten. For at sikre, at beskyttelsen har den ønskede effekt, er bevisbyrdereglerne ved opsigelse af gravide medarbejdere skærpede, så det er arbejdsgiverne, der skal kunne bevise, at en opsigelse ikke er begrundet i graviditet.

    Medlemsinformation

    2/4/2013

    Du har ret til orlov

    Hvis du har været ansat mindst 5 år i din virksomhed, giver overenskomsten dig ret til at holde op til 6 måneders orlov. Du skal fortælle din virksomhed om din orlov mindst 3 måneder, inden du vil starte den.

    • 6

    Artikler fra Magasinet Finans - Tema

    20/1/2012

    Finansansatte tager mere orlov

    37 dage brugte fædre i Finanssektoren på orlov i 2007/2008. Det er markant flere dage end landsgennemsnittet, der ligger på 32, viser tal fra Danmarks Statistik. I bankerne mærker de også, at flere og flere medarbejdere ønsker orlov.

    Artikler fra Magasinet Finans - Leder

    5/12/2011

    Arbejdsliv med pauser

    Presset på medarbejderne i den finansielle sektor stiger. Det vidner Finansforbundets kvartalsvise trivselsundersøgelser om. Virksomhederne stiller store krav til effektivitet, og grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flyder mere sammen end nogensinde før. Som medarbejder kan man klare et højt arbejdstempo i perioder, men man kan ikke køre med 200 kilometer i timen gennem et helt arbejdsliv. Derfor må vi gå nye veje i den måde, vi betragter og indretter arbejdslivet på.